Nyt fag, flere lag

Håndværk og design-undervisningen er et samspil mellem materiel kultur, bløde og hårde materialer, håndværksmæssige teknikker, design, innovation og entreprenørskab samt en forståelse for resurser, miljø og bæredygtig udvikling.

Indledningen til læseplanen for faget siger således:

Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 4./5./6./7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af materialer til produkter baseret på designprocesser. Der arbejdes med håndværktøjer, redskaber og maskiner primært i tekstil, træ og metal. Innovative og entreprenante arbejdsprocesser indgår som en integreret del af håndværk og design.

Kendetegnende for faget er udfordringen og glæden ved at fordybe sig i håndværks- og designprocesser, at omsætte idéer og forarbejde materialer til konkrete produkter med funktionel, æstetisk og kommunikativ værdi for eleverne selv og for andre.

Gennem arbejdet med et håndværk styrkes elevernes kreative, kognitive og kropslige erfaringer og tilliden til egne muligheder. Eleverne opnår erfaringer med materialer, teknikker og ressourcer. Denne viden og erfaring er med til at styrke elevernes almene og alsidige dannelse.

De håndværksmæssige færdigheder tilegnes i arbejdet med både hårde materialer, bløde materialer og en kombination af disse. Hver designproces bør rumme muligheder for at eleverne kan vælge løsninger i både hårde materialer, bløde materialer eller en kombination af disse.

Gennem håndværk og design tilegner eleverne sig forståelse for ressourcer, miljø, bæredygtig udvikling og materiel kultur lokalt, globalt og over tid.

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning.

Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Håndværk og design indgår naturligt i tværfaglige sammenhænge med mange af folkeskolens fag. Det skal tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde.

Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning.

Ifølge læseplanen går faget grundlæggende ud på, at eleverne gennem håndværksmæssig forarbejdning af bløde og hårde materialer ud fra egne ideer og stillede opgaver skaber produkter baseret på designprocesser, hvor der kontinuerligt arbejdes med innovative og entreprenante arbejdsprocesser.

Ovenstående ord markeret med fed er fagets tre kompetenceområder.

Endvidere skal eleverne tilegne sig forståelse for resurser, miljø og bæredygtig udvikling samt materiel kultur lokalt, globalt og over tid.

Resurser er råmaterialer, der ikke er blevet forarbejdet eller ændret af mennesket. Resurser er naturens geologiske og biologiske råstoffer. Dvs. naturprodukter, som vi mennesker anvender til fremstilling af fødevarer, byggematerialer, maskiner, kemikalier, brændsel osv. De kan inddeles i fire grupper:

  1. Råstoffer fra mineralriget som fx jernmalm, fosforit, diamanter, ler og salt
  2. Fossile brændsler som fx olie, naturgas, kul og tørv
  3. Råstoffer fra planteriget som fx korn, kaffe, bomuld, træ og sukkerrør
  4. Råstoffer fra dyreriget som fx køer, grise og fisk.

Ud over ovennævnte er luft- og vandkraft også vigtige resurser.

Miljø og bæredygtig udvikling handler om at passe på vores jord ved at skabe balance mellem udnyttelse og beskyttelse af jordens resurser. Vi skal sørge for, at fremtidige generationer har de samme muligheder som os.

Begrebet bæredygtig udvikling betyder, at noget bevares eller bringes videre frem i udviklingen, fx det gode liv, naturens resurser, økologiske kredsløb, social organisering, kultur og økonomi.

Trusler og faresignaler imod vores miljø og en sund bæredygtig udvikling er fx klimaforandringer, overforbrug, forurening, mindre biodiversitet, større skel mellem rige og fattige lande, krig.

Her kan du læse mere:

Materiel kultur definerer forholdet mellem mennesket og den materielle omverden. Dvs. at omgivelserne omkring os, både lokalt, globalt og i tid definerer og præger os som mennesker.

Inden for Håndværk og design-faget udgør materiel kultur konteksten for enhver designopgave, og derfor får begrebet også en betydning for faget og måden at gå til faget på.

I fagformålet stk. 3 står: ”Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer.”

Alle undervisningsaktiviteter og -forløb i faget skal på den ene eller den anden måde inddrage den materielle kultur som inspirationskilde, læringskilde og medspiller i undervisningen. Idet man inddrager omverdenen i faget, dels fra elevernes egen hverdag, dels fra andre kulturer og forskellige tidsperioder, støttes og udfordres elevernes fantasi, virkelyst, skabertrang og eksperimentelle tilgang til den stillede opgave. Endvidere er det vigtigt, at forståelsen for resurser, miljø og bæredygtig udvikling spiller en væsentlig rolle ift. materialer og materialevalg.

Det er betydningsfuldt, at eleverne, med alle deres sanser, får mulighed for at sanse forskellige materialer og blive bevidste om, at materialerne kan noget forskelligt; de har en form, de udfylder en funktion, og de rummer en fortælling.

Et eksempel på inddragelse af den materielle kultur i undervisningen er designforløbet Papirbroderi. Her bliver eleverne præsenteret for en kunsthåndværker (en brodøse), som fortæller om og viser håndværkets værdi. Endvidere præsenterer brodøsen en teknik fra fortiden, Sashiko, og viser eksempler på denne. I forløbet lægges op til, at man kan låne bøger på biblioteket om Sashiko, at man går på nettet og søger på Sashiko, hvor et væld af forskellige mønstre dukker op; måske har eleverne selv materialer hjemme (nutid), som er lavet med udgangspunkt i denne teknik. Forskellige vinkler på materiel kultur danner rammen for undervisningen om papirbroderi med udgangspunkt i Sashiko.

Man kan inddrage den materielle kultur på forskellige måder:

  • Opsøg kulturelle oplevelser
  • Brug naturen og nærmiljø i projekter
  • Besøg og mød en kunstner i lokalområdet, eller inviter én på besøg i undervisningen, som kan fortælle om sit håndværk, så eleverne hører, ser og mærker håndværkets værdi
  • Inviter bedsteforældre eller andre familiemedlemmer på besøg i undervisningen
  • Lån al relevant litteratur om det givne emne på biblioteket (faglig læsning og billeder)
  • Når en ny aktivitet eller et forløb starter op, så inddrag eleverne ved at bede dem om derhjemme at se efter genstande, som kan være med til at understøtte aktiviteten eller forløbet. Genstandene kan skabe grobund for gode fortællinger på kryds og tværs af tid og rum og som inspirationskilde
  • Print relevante billeder og andet materiale ud fra nettet, og hæng det op som kilde til inspiration
  • Lad eleverne gå på opdagelse på nettet, fx to og to, og lad dem printe ét billede ud, som fortæller noget om det givne emne. Hæng billederne op
  • Brug nettet til at undersøge, hvordan et bestemt produkt bliver til, fx silke. Beslut på forhånd, hvilke hjemmesider eleverne skal besøge, eller lad eleverne gå på opdagelse i 10 min.